Vi lever af faglighed og projekter. Vi samarbejder og skaber partnerskaber. Fra det lokale erhvervsliv og netværk, til forskere fra Aalborg Universitet over State of Green og Energistyrelsen til EU, ambassader og universiteter i hele verden. Energibyen er aktive formidlere, projektmagere og matchmakere i ind- og udland – for at skabe og tiltrække energi-relateret aktivitet, og fordi vi vil øge synligheden om og for Frederikshavn Kommune.
Vi er blandt andet i gang med:
Grønne havne - et EU-støttet projekt, der skal elektrificere nordjyske havne. I projektet, kaldet SETS, har Aarhus Universitet snart færdiggjort deres analyser af energiinfrastrukturen på de involverede havne. Herefter har vi ansvaret for at finde konkrete bud på, hvordan havnene kan blive yderligere elektrificerede.
Hvis man som virksomhed ønsker at byde ind med løsninger, så kontakt chefkonsulent Bahram Dehghan på bade@frederikshavn.dk eller +45 2058 5008
Energirenovering. Staten giver tilskud til fx varmepumper og energirenovering, og i landområderne er der stadig en stor andel af oliefyr, der skal udskiftes.